På lager: På lager
Gratis fragt v/ 599 DKK
Falstaff
Deutzerhof Frühburgunder Herrenberg GG 2022 er topklasse fra Ahr – dyb, struktureret og skiferpræget med mørk frugt og præcis elegance. En vin til samlere og Bourgogne-entusiaster, der søger tysk Pinot Noir på højeste niveau.
Pr. stk. 610,00 DKK
Ekskl. emballageafgift ( 3 DKK/fl.) Pålægges i kassen.
På lager: På lager
Deutzerhof er et historisk familiehus fra 1574 og et af Ahr-dalens mest respekterede navne. Huset er kendt for sit kompromisløse fokus på Spätburgunder, hvor lavt udbytte, minutiøs sortering og håndværksmæssig præcision skaber vine med terroir, dybde og elegant struktur. Deutzerhof står i dag som en af Ahrs absolutte referenceproducenter.
Herrenberg er en klassificeret Grosse Lage, beliggende på stejle skråninger med dyb skiferjord, der holder på varmen og giver Spätburgunder med intensitet og markant mineralitet. Ahr-dalens kølige klima og store temperaturudsving mellem dag og nat fremmer aromatisk kompleksitet, friskhed og præcise tanniner – alt det, der gør regionens Pinot Noir unik.
I næsen er Herrenberg GG 2022 dybere og mørkere end Kirchtürmchen: sorte kirsebær, hindbær, skovbund og et elegant præg af røg og grafit fra skiferen. Lag af viol, granatæble, peber og subtile krydderier fremstår tydeligt efter iltning, hvilket giver en kompleks og forførende duftprofil.
Smagen er raffineret, intens og struktureret med silkefine, men tydelige tanniner. Mørkrøde bær, friske ribs, blodappelsin og salt mineralitet breder sig i munden og giver en lineær, præcis og energisk stil. Vinen har en lang, ren finish, hvor skiferens signatur og den kølige frugt står knivskarpt. Herrenberg GG 2022 er en vin, der kombinerer kraft og elegance i perfekt balance.
Drik 2022 – 2039
Druerne håndplukkes i små kasser og gennemgår dobbelt sortering. Gæringen foregår spontant med vildgær i åbne trækar, hvor druemosten nedtrykkes skånsomt efter klassisk pigeage.
Macerationen er lang for at udvinde dybde og aromatisk kompleksitet. Efter endt gæring lagres vinen 18–20 måneder i franske barriques (overvejende 1–3 år gamle) for at bevare ren frugt og elegant integreret eg.
Tappes med minimal filtrering for at fastholde terroir-udtrykket.
Tyskland har de seneste 15-20 år gennemgået en sand kvalitets revolution. Tysk vin har dog altid haft et godt renommé. Der har altid været produceret store vine og Tyskland hører til i kategorien af gamle, klassiske vinproducerende lande med en tusindårig lang historie. Men ikke desto mindre, er det der er sket de seneste år, næsten mere værd at bide mærke i, end alt hvad der ligger forud for det. Groft sagt!
En generation af unge vinproducenter, som enten har overtaget den fædrene gård eller startet helt fra bunden af, har med stor entusiasme, nytænkning og gå-på-mod, formået at løfte det generelle kvalitetsbillede til et niveau som aldrig før er set – til inspiration for den gamle garde, til også at følge med. Væk er billedet af tynde, sjaskede vine med overdreven og unaturlig sødme (de findes selvfølgelig stadig) og ind er kommet en produktion af stramme, syredrevne, terroir-prægede hvidvine, ført an af Riesling og rødvine med mineralitet, elegance og moden frugt, ført an af især Spätburgunder. Og netop Spätburgunder er det man forbinder med Deutzerhof og Ahr.
Weingut Deutzerhof i Mayschoss er en vingård med lang historik. Grundlagt i 1574 og har op gennem 1980’erne af familien Hehle – anført af Wolfgang Hehle – manifesteret sig, som af Tysklands bedste rødvinsproducenter. Wolfgang Hehle tog i starten af år 2000 den unge vinmager Hans-Jörg Lüchau ind som kældermester og der har han været lige siden – det bekræfter husets stabilitet og en stor del af Deutzerhof’s renommé, kan tilskrives ham. I 2019 ønskede enken efter Wolfgang Hehle at sælge vingården og Jürgen Doetsch slog til. Kapital blev skudt ind i virksomheden i udbygning af kælder faciliteter og forbedring af arbejdet i marken.
Deutzerhof laver både hvidvin, rosévin og rødvin. Druesorterne er Riesling, Chardonnay, Portugieser og Dornfelder – men det er de to Burgunder sorter, som de er kendte for. Frühburgunder og Spätburgunder.
Stilen er mineralitet, elegance og finesse, med et tydeligt terroir- og druekendetegn. Deutzerhof er ikke bange for at lade fadet spille en rolle, men altid balanceret og integreret. Et andet kendetegn er vinenes evne til mange års lagring og udvikling i flasken. De store GG’er (Grosses Gewächs) kan nemt lagres i 20 år eller mere. Deutzerhof har marker på tværs af hele Ahr-dalen. Lige fra Landskrone i den østlige del ved byen Heimersheim til Eck i den yderste vestlige del ved Altnahr. Bedst kendt er de dog nok for deres Frühburgunder og Spätburgunder fra Grosse Lage marken Mönchberg, som ligger som et mægtigt amfiteater omkransende vingården i Mayschoss. Deutzerhof producerer årligt mellem 35.000-40.000 flasker.
Ahr er et af Tysklands mindste vinområder og samtidig det nordligste. At det ligger så nordligt, burde tale stik imod produktion af kvalitetsrødvin, men ikke desto mindre er det rødvin der bliver produceret mest af (85% af areal er beplantet med blå druesorter) og Ahr har gennem tiden været betragtet som det fornemste område for Spätburgunder. Områdets specielle klima med begrænset nedbør, i den dybe slugt som floden Ahr gennem tusinder af år har snoet sig igennem og de sydvendte, terrasserede marker, gør faktisk Ahr til et af de varmeste dyrkningsområder i Tyskland.
Jordbudstyperne varierer fra løs og skifer i den østlige del, til skifer og vulkansk sten (Grauwacke) i den vestlige del. Disse jordbundstyper er med til at give Spätburgunder fra Ahr sin helt specielle, kølige, mineralske og ofte lidt røgede karakter.
På lager: På lager
Dette er ikke gældende på alle vine eller vine der i forvejen er på tilbud. Kontakt os og få det bedste tilbud.
Du skal være over 18 år for at må handle på winesomm.dk
Man skal være over 18 år, for at må handle på winesomm.dk